Du skønne land
Genforening og fællessang i nyt lys

Ny CD/bog ude nu!

 

Fædrelandssindede sange og salmer nyfortolket af Den Danske Salmeduo
Tekster om Genforening og fællessang af Marianne Christiansen, Elsemarie Dam-Jensen og Katrine Nyland Sørensen

En kombineret cd- og bogudgivelse
Den 25. november 2019 udkom Du skønne land – Genforening og fællessang i nyt lys – en kombineret cd- og bogudgivelse. Cd’en indeholder 25 fædrelandssindede sange og salmer i instrumentale nyfortolkninger af Den Danske Salmeduo – Christian Vuust på saxofon og klarinet samt Hans Esbjerg på klaver. Bogen (en 72-siders hardback) har perspektiverende tekster om Genforeningen og den sønderjyske fællessangstradition af biskop Marianne Christiansen, museumsinspektør og historiker Elsemarie Dam-Jensen og kulturskribent Katrine Nyland Sørensen.

Inspireret af Genforeningsjubilæet
I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Store dele af den danske sangskat blev skabt under påvirkning af opgøret om hertugdømmerne og de efterfølgende genforeningsbestræbelser – sange der afspejler udviklingen af Danmark til den nationalstat, vi kender i dag. Dette er Du skønne land en musikalsk fejring af.

Cd’en
Den Danske Salmeduo – Christian Vuust på saxofon og klarinet og Hans Esbjerg på klaver – har indspillet 25 instrumentale nyfortolkninger, der viser melodiernes levedygtighed og tidløshed og dermed bærer sangene ind i vores samtid. Duoen nytænker musikken bag sangene og salmerne – i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den amerikanske jazztraditions legende improvisationer og den klassiske musiktraditions nænsomhed. Cd og bog udgør et samlet hele, og kan derfor kun købes samlet.

Bogen
For at sætte sangene ind i en større historisk sammenhæng og belyse deres betydning for Sønderjylland såvel som resten af Danmark, skriver museumsinspektør og historiker Elsemarie Dam-Jensen, biskop Marianne Christiansen og kulturskribent Katrine Nyland Sørensen om de enkelte sange, de særlige sangbøger og traditioner samt de historiske begivenheder, der formede dem. Desuden fortæller Den Danske Salmeduo om deres arrangementer og inspirationskilder. Bogen, som følger med musik-cd’en, er tænkt til at blive læst, mens man lytter til musikken. Det er en dansksproget 72-siders hardback i A5-format, elegant designet af grafiker Lisbeth Neigaard.

“Denne cd og bog ‘Du skønne land’ formidler sangene, digtene og melodierne, som rører hjertet. For det er sangens væsen, at den kan fortolke følelser og lade mennesker udtrykke dem og fornemme dem sammen. Og ikke kun følelser. Også mening, fortolkning af begivenheder og tanker om sprog og fællesskab, historie og hjemstavn, fred og håb for fremtiden.” – Fra Marianne Christiansens forord.

De medvirkende på cd’en
Musikken på cd’en er arrangeret og indspillet af Den Danske Salmeduo. Denne anmelderroste duo har 24 års samarbejde, syv pladeudgivelser og 500 koncerter med sig i bagagen. “Kammerspil af fineste karat”, skrev Information. Duoen består af:

Christian Vuust:
Saxofonist, klarinettist og komponist. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Vinder af Gaffelprisen i 2017. DMA-nomineret i 2014 for sit album Urban Hymn. Medvirker på over 90 pladeudgivelser. Har studeret på Berklee College of Music i Boston, USA.

Hans Esbjerg:
Pianist, uddannet fra konservatorierne i Esbjerg og Aarhus. Organist ved Christianskirken i Fredericia. Har bl.a. undervist ved Det Jyske Musikkonservatorium og på Musikinstituttet ved Aarhus Universitet.

Bidragyderne til bogen
Elsemarie Dam-Jensen:
Museumsinspektør ved Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder, med varetagelse af bl.a. området Sønderjyllands musikhistorie. Cand.mag. i musikvidenskab og historie.

Marianne Christiansen:
Biskop over Haderslev Stift og for Dansk Kirke i Sydslesvig. Cand. phil. i musikvidenskab og cand. theol., fra Aarhus Universitet.

Katrine Nyland Sørensen:
Indehaver af Nyland Kommunikation, som har specialiseret sig i at producere radioprogrammer og podcasts om kultur- og musikhistorie. Uddannet cand.scient.pol.

Du skønne land-trackliste

  1. Du skønne land med dal og bakker fagre (Henrik Rung 1837)
  2. I Danmark er jeg født (Henrik Rung 1850)
  3. Dengang jeg drog afsted (Emil Horneman 1848)
  4. Det lyder som et eventyr (Thomas Laub 1919)
  5. Det haver så nyligen regnet (Dansk folkemelodi)
  6. Fredløs er freden (Henrik Fibiger Nørfelt 1978)
  7. Min pige er så lys som rav (Carl Nielsen 1920)
  8. For en fremmed barskt og fattigt (Ernst A. Kiørboe 1920)
  9. Her vil ties, her vil bies(A.P. Berggreen 1854)
  10. Jeg vil værge mit land (Lars Nielsen 1868)
  11. Jeg elsker de grønne lunde (Albert Møller ca. 1875)
  12. Vort modersmål er dejligt (Dansk folkemelodi)
  13. Lover den Herre (Stralsund 1665)
  14. Påskeklokken kimed mildt (Færøsk folkemelodi)
  15. Die Gedanken sind frei (Tysk folkemelodi ca. 1815)
  16. Der er en vej, som vi alle går alene (Peter Møller 1992)
  17. Her kommer, Jesus, dine små (J.A.P. Schulz 1786)
  18. Det var en sommermorgen (P.A. Heise 1864)
  19. Den signede dag (C.E.F. Weyse 1826)
  20. Farvernes landskab (Valdemar Rasmussen 1994)
  21. Kongernes konge (Emil Horneman 1848)
  22. Jeg ser de bøgelyse øer (Thorvald Aagaard 1931)
  23. Geh aus, mein Herz, und suche Freud (August Harder 1813)
  24. Som en rejselysten flåde (Carl Nielsen 1920)
  25. Altid frejdig, når du går (C.E.F. Weyse 1838)

Musikken er indspillet 20.-21. august 2019 i The Village Recording, København.

Udgivelse, salg og distribution
Du skønne land (CD+bog 72 s. indb.) udgives på Aero Music (AERO 012; ISBN 978-87-998445-2-4).
Websalg: www.gatewaymusicshop.dk og www.eksistensen.dk.
Download: Musikken og bogen kan købes via download i iTunes Store (som lydfiler med pdf-bog).
Streaming: Musikken er tilgængelig på alle streamingplatforme.
Distribution: Gateway Music og Forlaget Eksistensen. Vejl. udsalgspris kr. 175 inkl. moms.

Fondsstøtte
Du skønne land er realiseret med støtte fra Stibo-Fonden, Aarsleffs Fond, Haderslev Stiftsråd, Jorcks Fond, Kong Christian den Tiendes Fond, Det Sønderjyske Salmelegat, Dansk Skuespillerforbund og N.F.S. Grundtvigs Fond.

Share

Ikke kategoriseret