Salmer til folket
– Luther-salmer i nyt lys

Ny CD/bog udkommer 15/11

Releasekoncerter m. Den Danske Salmeduo
i Aarhus 15/11 og i Kbh 20/11 
Reformationens musik nyfortolket af Den Danske Salmeduo
Tekster om Luther, musikken og kirken
af Henrik Wigh-Poulsen, re Gade og Thorkil Mølle
 

En kombineret cd- og bogudgivelse

Den 15. november 2016 udkommer Salmer til folket – Luther-salmer i nyt lys – en kombineret cd- og bogudgivelse. Cd’en indeholder reformationens musik nyfortolket af Den Danske Salmeduo. Bogen (en 72-siders hardback) har perspektiverende tekster om Luther, musikken og kirken af biskop Henrik Wigh-Poulsen, journalist Kåre Gade og musikhistoriker Thorkil Mølle.

Releasekoncerter
Udgivelsen markeres med releasekoncerter med Den Danske Salmeduo i Aarhus og København:

Tirsdag d. 15. november kl. 17.00-18.00 i Musikhuset Aarhus, Caféen (gratis entré)
Søndag d. 20. november kl. 19.30-20.30 på Vartov, Kbh K (gratis entré)

Luther satte musikken i centrum
I 2017 er der reformationsjubilæum. Det skyldes at det er 500 år siden, Martin Luther hængte sine 95 teser op i Wittenberg og gav startskuddet til den reformation, som fik afgørende indflydelse på kirke, kultur og samfund – blandt andet i Danmark. Luther satte med reformationen musikken i centrum – man kan sige at han gav kirkesangen tilbage til folket. Det er Salmer til folket en musikalsk fejring af. Cd og bog udgør et samlet hele, og kan derfor kun købes samlet.

Cd’en
Den Danske Salmeduo – Christian Vuust på saxofon og klarinet og Hans Esbjerg på klaver – har indspillet en række instrumentale nyfortolkninger, der viser salmemelodiernes levedygtighed og tidløshed og dermed bærer reformationstidens musik ind i vores samtid. Duoen nytænker musikken bag salmerne – i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer.

Bogen
Bogen, som følger med musik-cd’en, kan læses, mens man lytter til musikken. Det er en dansksproget 72-siders hardback i A5-format, elegant designet af grafiker Lisbeth Neigaard. Den henvender sig til et bredt publikum med interesse for musik, historie og kultur. Foruden tekster til Luther-salmerne på cd’en indeholder bogen artikler, der fortæller om Luthers musikhistoriske betydning, som rækker langt ud over det rent kirkelige. Reformationen har ikke blot givet menighedens salmesang en central placering i gudstjenesten – den har også haft stor betydning for den folkelige fællessang i de nordiske lande. Skribenterne er biskop Henrik Wigh-Poulsen, journalist Kåre Gade og musikhistoriker Thorkil Mølle. Desuden fortæller Den Danske Salmeduo om deres salmearrangementer og inspirationskilder.

De medvirkende på cd’en
Musikken på cd’en er arrangeret og indspillet af Den Danske Salmeduo.
Denne anmelderroste duo har 20 års samarbejde, fem pladeudgivelser og over 350 koncerter med sig i bagagen. “Kammerspil af fineste karat,”skrev Information. Duoen består af:
Christian Vuust: Saxofonist, klarinettist og komponist. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. DMA-nomineret i 2014 for sit album Urban Hymn. Medvirker på over 70 pladeudgivelser. Har studeret på Berklee College of Music i Boston, USA.
Hans Esbjerg: Pianist, uddannet fra konservatorierne i Esbjerg og Aarhus. Organist i Ebeltoft-Dråby-Handrup Sogn (fra 1.11.16 organist ved Christianskirken i Fredericia). Har bl.a. undervist ved Det Jyske Musikkonservatorium og på Musikinstituttet ved Aarhus Universitet. 

Bidragyderne til bogen
Henrik Wigh-Poulsen: Biskop i Aarhus. Cand.theol. og ph.d. Tidligere højskolelærer, tekstforfatter, redaktør, leder af Grundtvig-Akademiet ved Vartov m.m.
re Gade: Journalist, skribent med speciale i kirke og kultur, tidl. chef for kommunikation og kultur på Danmarks ambassade i London, tidl. på DR og Kristeligt Dagblad, musiker, BA i teologi.
Thorkil Mølle: Lektor i musikhistorie og musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium og ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt organist ved Nr. Galten og Vissing kirker.

Udgivelse, salg og distribution
Salmer til folket (CD+bog 72 s. indb.) udgives på Aero Music (AERO 011; ISBN 978-87-998445-1-7).
Websalg: www.gatewaymusicshop.dk og www.eksistensen.dk. Pris kr. 190,- inkl. forsendelse.
Download: Musikken og bogen kan købes via download i iTunes Store (som lydfiler med pdf-bog).
Streaming: Musikken er tilgængelig på alle streamingplatforme.
Distribution: Gateway Music og Forlaget Eksistensen.

Salmer til folket-trackliste

  1. Var Gud ej med os denne stund (Johann Walter 1524)
  2. Nu bede vi den Helligånd (Førref. leise / Johann Walter 1524)
  3. Jesus Kristus er til stede (Joseph Klug 1533)
  4. Fra Himlen højt kom budskab her (Valentin Schumann 1539)
  5. I dødens bånd vor frelser lå (Gregoriansk / Johann Walter 1524)
  6. Nu fryde sig hver kristen mand (Johann Walter 1524)
  7. Vor Fader, du, i Himmerig (Valentin Schumann 1539)
  8. Kom, hedningers frelser sand (Efter førref. hymne / Erfurt 1524)
  9. Lovet være du, Jesus Krist (Førref. leise / Johann Walter 1524)
  10. Af dybsens nød, o Gud, til dig (Johann Walter 1524)
  11. Fra Himlen kom en engel klar (15. årh. / Spangenberg 1568)
  12. Med fred og fryd jeg farer hen (Johann Walter 1524)
  13. Behold os, Herre, ved dit ord (Wittenberg, 1543)
  14. En sød og liflig klang (Trier 1482, Klug 1533)
  15. Vor Gud han er så fast en borg (Joseph Klug, 1533)

Musikken er indspillet 14.-15. august 2016 i Nilento Studio, Göteborg.

Fondsstøtte
Salmer til folket er realiseret med støtte fra Folkekirkens Fællesfond vedr. Reformationsjubilæet, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Kong Christian den Tiendes Fond, Dansk Skuespillerforbund og N.F.S. Grundtvigs Fond.

Share

Ikke kategoriseret